Tilbuds- og Kvalitetssikringsmedarbejder


Gennem TARGET HEADHUNTING søger vi en ny kollega

Jobbeskrivelse

Den kommende Tilbuds- og Kvalitetssikringsmedarbejder (TKM) vil efter en indgående oplæring i Troels Jørgensens interne procedurer og den overordnede virksomhedskultur, blive en essentiel brik i virksomhedens forretningsstrategi. Denne rolle indebærer ansvar for at styre og optimere tilbudsprocesser samt varetage virksomhedens kvalitetssikringsprogram. TKM bliver en del af et dynamisk team, hvor fokus ligger på alsidighed og kvalitet i alle projekter fra første kundekontakt til aflevering.
Denne position tilbyder en unik mulighed for at arbejde tæt sammen med både interne og eksterne interessenter for at sikre, at alle aspekter af tilbuds- og kvalitetssikringsarbejdet udføres til højeste standard.
Den nye medarbejder vil opleve et åbent, uformelt og støttende arbejdsmiljø, hvor engagerede kollegaer vægter teamwork, professionalisme og en positiv indstilling til opgaveløsningen.

Opgaven

De primære ansvarsområder inkluderer: 

  • Udvikling og koordinering af tilbudsprocesser, der matcher både kundens og virksomhedens behov
  • Vedligeholdelse og optimering af virksomhedens kvatlitetssikringsystem
  • Skabe og pleje langvarige relationer med partnere og kunder gennem professionel dialog og samarbejde
  • Sikre præcis og ajourført dokumentation og rapportering i relevante systemer

Kandidaten

Den ideelle TKM hos Troels Jørgensen A/S besidder en solid teknisk forståelse indenfor bygge- eller anlægsbranchen, og vedkommende har en passion for at levere detaljeorienteret og pålidelig rådgivning til virksomhedens projekter. Virksomheden ser gerne, at kandidaten kommer fra en lignende rolle med erfaring i tilbudsudarbejdelse, kvalitetssikring eller er nyuddannet konstruktør og søger udvikling gennem nye udfordringer.

Den ideelle kandidat karakteriseres ved:

  • Evnen til at arbejde målrettet, selvstændigt og at trives i et miljø under forandring
  • En naturlig evne til at opbygge og vedligeholde relationer
  • Høj grad af engagement, motivation og overblik, som bidrager til at nå virksomhedens overordnede mål
  • Gode samarbejds- og kommunikationsevner

Stillingen kræver et højt niveau af selvstændighed, initiativrigdom og evnen til selvmotivation. Virksomheden værdsætter også udadvendthed, evnen til at bevare overblikket og en stærk serviceorienteret tilgang til arbejdet.

Desuden er det en fordel at have kendskab til kvalitetssikring ift. DS 1140.

Uddannelse

Teknisk eller praktisk baggrund indenfor byggeri eller anlæg.

Bopæl 

Kandidaten bor med fordel centralt på Lolland, Falster eller Sydsjælland.

Gage-pakke

Der tilbydes en konkurrencedygtig lønpakke med fast løn plus pension, sundhedsordning, fritvalg, mobil, computer, internetopkobling og bil.

Sprog

Dansk i både skrift og tale uden problemer.

IT-kompetencer

Godt kendskab til Microsoft programmer. Gerne kendskab til Sigma, databasebaserede programmer samt kvalitetssikringsprogrammet Hands On.

Virksomheden tilbyder

Som medarbejder i Troels Jørgensen A/S får man:

  • Ansættelse i en lokalt forankret og positiv virksomhed
  • Ansvar og planlægning af egen arbejdsdag
  • Godt arbejdsmiljø samt mulighed for personlig og faglig udvikling

Starttidspunkt

Snarest muligt, men vi venter selvfølgelig gerne på den rette kandidat

Ansættelsesprocessen

Ansættelsesprocessen varetages af TARGET HEADHUNTING og stillingen søges via dem.

Læs mere og søg stillingen via dette link.